Fysiobold

Søger du en træningsform som vil forbedre din balance, koordination og stabilitet, er træning på en stor bold et effektivt redskab til at opnå disse fokuspunkter. Når du træner på den store bold, giver det et smil på læben og får motivationen og legebarnet frem i enhver. Du kan forvente en træningsform som samtidig udfordrer din styrke og balance i øvelser, hvor vi garanterer kvalitet og grundig guiding fra vores fysioterapeut. Der vil være øvelser i stående, siddende og liggende. På den store bold træner vi i høj grad funktionelt, hvilket betyder at bevægelserne er genkendelige for kroppens reaktions-, afværge- og igangsætningsmønstre. Bolden stiller på samme tid krav til kroppens stabilitet, som er et element i enhver form for bevægelse. Kroppens muskler stimuleres og trænes reflektorisk og bevidst, som har stor relevans i hverdagen. Med træning på bolden får du en positiv effekt på både kropsholdning, styrke og balance. Du mærker tydeligt, at du bliver bedre.

Vi har hold onsdag kl. 14.30 - 15.25 med Claudia.

Pris:
Fitness medlemmer: 500,- kr. (10 klip)
Ikke fitness medlemmer: 750,- kr. (10 klip)
Fysioterapeutisk træning er tilskudsberettiget med op til 50% ved medlemskab af Sygeforsikringen Danmark
Med henvisning til fysioterapi: 116,76 kr. pr. gang