Efterfødselstræning

Træningsforløb til dig der lige har født. Træning efter fødsel er vigtigt og nødvendigt. En graviditet og fødsel kan være en stor belastning for kroppen – specielt for bækkenbund, og de dybe mave-/rygmuskler. Vi tilbyder fysioterapeutisk superviseret efterfødselstræning, så du sikkert og trygt får styrket kroppen igen efter graviditet og fødsel.

Det får du: Du kan forvente et træningsforløb med fokus på skånsomme øvelser, med fokus på at genskabe kontakten til de vigtigste muskelgrupper efter graviditet og fødsel/kejsersnit. Træningen intensiveres undervejs i forløbet, så din krop udfordres i takt med, at du bliver stærkere. Du vil typisk kunne deltage ca. 8 uger efter fødslen, når du har været til din 8 ugers obligatoriske lægeundersøgelse. Træningen foregår i vores store holdsal, hvor det er muligt at have en barnevogn parkeret ude foran, samt mulighed for at pusle, amme og varme mælk/flaske i mikroovn.

Fokus på dig. Som noget nyt tilbyder vi en forundersøgelse hos instruktør Sara – der er uddannet fysioterapeut -som en del af forløbet. Her vil du få mulighed for at blive tjekket for delte mavemuskler, samt få en snak om din graviditet, fødsel/kejsersnit, søvn og overskud mm. På den måde har du mulighed for at få vejledning til lige netop din situation. Du vil inden forløbet modtage et spørgeskema, som du gerne må udfylde, så godt du kan.

Praktisk information om forløbet:
Opstart d. 14.09.23 kl. 11.00
Træningsforløbet varer 8 uger
Du kan bestille tid til din forundersøgelse på telefon nr. 75832212
Træning hver torsdag kl. 11.00-12.00
Du har mulighed for at benytte fitnesscenteret gratis under dit forløb. (Åben alle ugens dage fra kl. 05.00-23.00)

Pris: for de 8 uger er 900 kr. pr. deltager
Tilmelding: skal ske på centerleder@fysiodanmarkvejle.dk

Instruktør: Fysioterapeut og Mor – Sara Munk Sørensen