Jordemoder

FysioDanmark Vejle har indgået samarbejde med Jordemoderklinikken, der drives af Cecilie Nissen Krause.

Beskrivelse af Cecilie: Jeg hedder Cecilie Nissen Krause og er jordemoder. Jeg blev uddannet jordemoder fra UC SYD i Esbjerg i 2010. Jeg har i 7 år arbejdet som jordemoder på fødegangen på Kolding Sygehus, hvor jeg primært arbejdede med fødsler på sygehuset og i hjemmet, samt graviditetskonsultationer. Siden januar 2018 er jeg fuldtidsansat som jordemoder i en almen lægepraksis i Vejle. Jeg varetager primært alle graviditetskonsultationer, børneundersøgelser og vaccination, præventionssamtaler inkl. spiraloplægning, abortsamtaler samt celleskrab. Jeg har lyst til at arbejde endnu mere med graviditet og barsel og har i den anledning videreuddannet mig indenfor graviditets- og babymassage.

Klinikken, som ligger i vores lokaler på Sjællandsgade 23A, har åben, efter aftale, tirsdag eftermiddag.

Tidsbestilling foregår på telefon 60 52 74 08 eller via Jordemoderklinikkens hjemmeside: https://jordemoderklinikken.dk/