Holdtræning

Her kan du se beskrivelser af de hold, vi tilbyder. Se holdplanen ved at klikke HER og tilmeld dig hold ved at klikke HER
Ønsker du en gratis prøvetime, beder vi dig kontakte os.

SeniorFitness
SeniorFitness er tilpasset et ældre publikum på 50+. Timen består af gode styrke- og stabilitetsøvelser med brug af redskaber som håndvægte, elastikker, bænke og bolde. Der er også enkelte pulsøvelser. Forudsætningen for at deltage på holdet er blot, at du er 50+. Der tages selvfølgelig hensyn til individuelle træningsniveauer samt eventuelle problematikker. Før/efter træningen vil der være mulighed for socialt samvær i centerets caféområde.
Varighed: 55 min.

Yoga
Vedligehold dig selv ved at skabe centrering, balance i krop og sind og få hjerte og hjerne til at arbejde sammen. Du får mere energi, ro, styrke, smidighed, balance samt større kropsbevidsthed. Øvelserne forgår i roligt tempo, så der er tid til at lytte til kroppens signaler og fordybe sig. Undervisningen rundes af med dybdeafspænding til hele kroppen.
Varighed: 55-60 min.

Pilates
Pilates er en træningsform med særligt fokus på kropskorsettet og tager udgangspunkt i mavens og ryggens muskler. Timen indeholder også øvelser for baller, lår og overkrop. Øvelserne foregår i roligt og kontrolleret tempo på måtte. Pilates vil styrke og forbedre din kropsholdning, øge din kropsbevidsthed og bevægelighed, samt give fladere mave og mere veldefinerede muskler. Pilates er for alle – også mænd! Timen er særligt velegnet for dig med ryg- og nakkeproblemer.
Varighed: 55 min.

Boldtræning
Boldtræning er en blid træningsform og består af øvelser med udgangspunkt i store bolde. Der er fokus på træning af musklerne i mave og ryg for at øge stabiliteten i dette område og hjælpe dig til en god kropsholdning. Træningen suppleres af lette styrkeøvelser med bl.a. håndvægte og elastikker.
Varighed: 45 min.

DanceFit
DanceFit kombinerer dans og fitness og er for dig, der kan lide at få pulsen op og få sved på panden, mens du har det sjovt. Du forbedrer din kondition og din balance, og får med garanti et skud ny energi. Det er motion på den absolut sjove måde med højt humør, god stemning og fed musik. DanceFit er inspireret af aerobic, zumba, ballet, funk og jazzdance, og er bygget op som et mix af højintensitetsintervaller (høj puls) og lavintensitetsintervaller med fokus på toning af hele kroppen og balance.
Varighed: 55 min.

Hjertehold
Hjertehold er et specifikt holdtræningstilbud til dig, som har været gennem et genoptræningsforløb efter en hjerte-/karsygdom. Vi ønsker at støtte dig i din videre genoptræning og aktive hverdag, så du forsat kan styrke og fremme din krop og kredsløbet. Vi samarbejder med Sundhedscenter Vejle og hjerteafdelingen på Vejle Sygehus omkring dette holdtræningstilbud. Træningen gennemføres af en fysioterapeut med den nødvendige viden om hjertepatienter og består af traditionel holdtræning, lege/boldspil, træning i fitnesscenter og udendørstræning. Derudover vil hver enkelt deltager få tilrettelagt et individuelt træningsprogram, så denne er rustet til at træne på egen hånd. Hjerteholdet træner flere gange ugentligt, typisk kommer deltagerne på et eller to af holdende. Deltagerne på hjerteholdet får udover selve holdtræningen fri adgang til at benytte træningscenterets faciliteter.
Varighed: 55 min.